Spørgsmål og svar

Du kan stille dine spørgsmål ved at henvende dig til Vandværkets kontor. Det gør du ved at anvende kontaktformen her >>>

Vi vil besvare dine spørgsmål hurtigst muligt.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad koster en m3 vand?
Svar: 1 m3 vand (1.000 liter) koster kr. 11,42 i 2014.

Hvor mange liter vand bruger en person i gennemsnit pr. døgn?
Svar: 119 liter pr. person pr. døgn (2006-tal)

Jeg har købt ny opvaskemaskine, hvad er vandets hårdhedsgrad?
Svar: 8,8° dH

Hvad gør jeg, når mit vasketøj er blevet gult på grund af snavs i vandet?
Svar: Hvis din bomuldstøjvask er blevet gul på grund af snavs i vandet efter f.eks. ledningsbrud, anbefaler Forbrugerstyrelsen følgende: Det misfarvede tøj lægges i blød i vand tilsat 1 dl. (3 breve) citronsyre pr. 10 ltr. vand. Efter ca. ½ time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning af 3 dl. soda til 10 ltr. vand. Tøjet skylles og behandles som efter almindelig vask.

Må jeg bruge vand til at vaske min bil?
Svar: Ja, men det kan godt betale sig at opsamle regnvand.

Må jeg bruge vand til at vande min have?
Svar: Ja, men det kan godt betale sig at opsamle regnvand.

Opfylder vandets kvalitet gældende regler?
Svar: Ja, vandværket tager jævnligt prøver. Se prøveresultater under menuen "Vandkvalitet".

Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg opdager en vandsprængning?
Svar: Til vandværkets kontor. Evt. telefonsvarer viderestiller til vagthavende.

Hvor er min stophane placeret?
Svar: Som oftest i offentlig vej eller ved skel. Stophanen er vandværkets ejendom.

Skal jeg holde løbende kontrol med mit forbrug?
Svar: Ja, det vil være en god ide. De fleste forbrugere kan gøre dette under punktet "Mit Vandforbrug", og indtaste de krævede oplysninger.

Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg ikke forstår min vandregning?
Svar: Til vandværkets kasserer. Navn, adresse og telf. nr. findes under "Bestyrelsen".

Hvordan melder jeg flytning til vandværket?
Svar: Under menuen "Salg/ejerskifte", pr. e-mail eller pr. brev. Husk ved ejerskifte at få købers rådgiver til at lave refusionsopgørelse for vandforbrug.

Hvad vil det sige, at være andelshaver/interessent i vandværket?
Svar: At du er medejer af vandværket og kan møde op på generalforsamlingen.

Billede 15 Til H Side 280X600px